Hjælp til boopgørelsen


Få hjælp til selv at komme i mål med

juristens vejledning og et tjek af dit udkast

Vil du gerne selv lave boopgørelsen i et privat skifte, men har du spørgsmål til hvordan du udfylder den korrekt? 


Måske vil det være rart med en gennemgang af dit udkast til boopgørelsen sammen med en jurist, der kender de typiske "fælder"/fejl, og hvor du kan stille dine spørgsmål?


Så du og de andre arvinger kan være trygge, fordi det er gjort korrekt - og skiftet af boet hurtigere kan nærme sig afslutningen.


Udfyldelse af en boopgørelse kan være en uoverskuelig og kompliceret opgave, som man er ret alene om. Og det er svært selv at finde information om, hvordan man udfylder den korrekt.


Nu kan du få tjekket dit udkast til boopgørelsen af DødsboRådgivningens jurist  - uden det koster en formue.


Du sender dit udkast til boopgørelse sammen med de væsentligste dokumenter, som vi aftaler inden. Så gennemgår vi sammen grundigt alle boopgørelsens rubrikker, og du får svar på alle dine spørgsmål. 


Prisen gælder for "almindelige dødsboer", hvor der maksimalt er én ejendom, hvor der ikke er en virksomhed, hvor dødsboet ikke er skattepligtigt og der ikke er andre komplicerede forhold - se mere nedenfor.

Hjælp til boopgørelse


Få hjælp og et tjek af boopgørelsen for 


 5.000 kr.

inkl. moms


Udgiften kan fratrækkes i boet,

inden boafgiften beregnes.

En udgift, der er givet godt ud.

Sådan får du hjælp og et tjek af boopgørelsen:



1. Først ringer du til DødsboRådgivningen, og vi taler sammen i telefonen om, hvorvidt og hvordan jeg kan hjælpe dig. Hvis du ønsker at få et tjek af din boopgørelse, så sender jeg dig en skriftlig aftale om dette.


2. Derefter sender du dit udkast til boopgørelsen og de bilag fra boet til mig, som vi har aftalt - bilagene skal sendes via sikker post. Vi aftaler nærmere, hvordan vi gør det nemmest og sikrest.


3. Jeg gennemgår dit udkast til boopgørelse og de tilsendte bilag. 


4. Vi aftaler et tidspunkt for en gennemgang af boopgørelsen over telefon eller via zoom. På mødet gennemgår vi hele boopgørelsen grundigt, og du får svar på dine spørgsmål. Du får også vejledning om, hvad der sker efter boopgørelsen er indsendt.


5. Du underskriver og indsender selv boopgørelsen og udvalgte bilag til skifteretten, når du har rettet den til efter vores møde. 



Ring og hør mere på tlf. 40 41 08 16 

Det siger kunderne

"Jeg havde brug for hjælp til boopgørelse.
Jeg var selv kommet langt, men DødsboRådgivningen gjorde at jeg kom i mål.
Det var et stort arbejde for mig som amatør, og jeg var tæt på at give op.
Katrine er super venlig, god til at forklare og hjalp mig i mål med boopgørelsen. Det var en lettelse uden lige at få hende som “hjælper”.

                                               - M. Haugaard



"Katrine er tillidsvækkende, professionel og virkelig rar. Jeg kan varmt anbefale DødsboRådgivningen til alle, der har brug for hjælp, når en af deres kære går bort og alt papirarbejdet vokser én over hovedet."                                                           

                                                            - Sine H.


Derfor vælger mange at få hjælp og få et tjek af

deres udkast til  boopgørelse


  • Mange efterladte vil gerne have ordnet det sidste, tunge stykke arbejde med boet effektivt og korrekt. Der er ofte tvivl om, hvordan boopgørelsen laves korrekt, og mange ønsker ikke at risikere fejl og mangler i boopgørelsen. 


  • Den tid, man som arving bruger på at administrere boet og lave boopgørelsen, får man ingen betaling for, og ofte har man allerede brugt meget tid på boet.


  • Skiftet går hurtigere igennem, når boopgørelsen er udfyldt korrekt og ikke skal frem og tilbage mellem arvinger og skifteretten/skattestyrelsen.


  • Det er reelt i alle arvingernes interesse, at boopgørelsen bliver korrekt. Den er den endelige opgørelse over boet og hvad, der falder i arv, og der beregnes boafgift ud fra dens resultat.




Ingen af mine kunder har fortrudt, at de fik hjælp til boopgørelsen - tværtimod har de været meget lettede og tilfredse med beslutningen.


Hvilken type dødsbo kan du få hjælp til?

Dette tilbud gælder for hjælp til "almindelige" dødsboer.


Med dette menes dødsboer,


  • hvor boets aktiver og passiver befinder sig i Danmark
  • uden erhvervsmæssig virksomhed i boet (heller ikke udlejning)
  • hvor der kun er 1 ejendom i boet (solgt eller overtaget)
  • hvor boet er under grænsen for at være skattepligtigt (se lidt længere nede)
  • uden særlige, mere komplekse problemstillinger.


Tilbuddet gælder med andre ord ikke dødsboer med aktiver/passiver i udlandet, med erhvervsmæssig virksomhed (herunder udlejning af ejendom), og andre konkrete forhold, der betyder en større kompleksitet i dødsboet.


Et dødsbo er skattepligtigt, og ikke omfattet af dette tilbud, hvis

  • enten boets nettoformue (aktiverne minus passiverne) ved boets afslutning overstiger 3.272.500 kr. i 2024 (3.160.900 kr. i 2023),
  • eller boets aktiver alene overstiger 3.272.500 kr. i 2024 (3.160.900 kr. i 2023)
    (Afdødes bolig medregnes ikke, hvis arvingerne overtager den).


Hvis der er tale om et skifte af et uskiftet bo efter den længstlevende ægtefælles død, så vil beløbet være det dobbelte, altså 6.545.000 kr. (i 2024).



Er du i tvivl?


Så ring på tlf. 40 41 08 16, og så får vi afklaret det.



Om din rådgiver


Katrine Bosmann Ridstrøm

Hjælp til boopgørelse
  • Uddannet jurist i 2003, er 48 år
  • Er specialiseret i arveret og dødsboer
  • Har arbejdet i skifteretten
  • Startede i 2020 virksomheden DødsboRådgivningen. 
  • Er venlig og tålmodig
  • Har tegnet rådgiveransvarsforsikring

Mission: At hjælpe efterladte med at komme lettere gennem tiden efter et dødsfald  - uden det koster en formue.

Derfor kan jeg hjælpe dig


"Jeg har talt med og hjulpet rigtig mange efterladte - både da jeg arbejdede i skifteretten og nu som jurist i DødsboRådgivningen. Derfor kender jeg til den situation, som efterladte befinder sig i, og til de mange spørgsmål og bekymringer, som efterladte har. Samtidig har jeg et indgående kendskab til lovgivningen, til skifterettens opgaver og blanketter og hele det forløb, som efterladte skal igennem med dødsboet. 


Jeg kan hjælpe med korrekt udfyldelse af boopgørelsen, fordi jeg kender de forskellige rubrikker og ved hvilke beløb, der skal stå hvor - og hvordan beløbene skal opgøres. 

Jeg kender også de typiske tvivl og de fejl, man kommer til at lave i boopgørelsen, samt de udgifter, som mange glemmer at få med. Den viden bruger jeg til at hjælpe andre".

"Det er mange penge", tænker du måske...?


Det koster noget at få hjælp til behandlingen af et dødsbo. Det er højt specialiseret viden, der skal til, og det tager tid at gennemgå et udkast til boopgørelse og bilagene. Mødet med den fælles grundige gennemgangen tager også tid.

Men udgiften betales af boets midler, inden der beregnes boafgift.


Til gengæld kan du have i ro i maven, fordi du ved, at der er styr på det, og at du ikke er kommet til at lave fejl eller mangler at anføre noget.


Dette tilbud på hjælp og et tjek af dit udkast til boopgørelse kan kun gøres til den pris, fordi vi ikke har et fysisk møde, fordi tilbuddet alene gælder "almindelige dødsboer" og fordi jeg er soloselvstændig og har minimeret mine omkostninger.


Jeg tager en lavere timepris end advokater, men jeg er jurist, der er specialiseret i behandling af dødsboer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt prisen er en af de mest rimelige på markedet, så prøv at ringe rundt til nogle advokatkontorer og få et overslag.


Hvis der er tale om mere komplicerede boer, henviser jeg gerne til kompetente advokater på området.


Frister for boopgørelsen


12 måneder

Boet skal opgøres senest 12 måneder efter dødsdagen.

Det betyder, at den seneste dato, man kan vælge at opgøre boet på, er 12 måneder efter dødsfaldet. På den dato skal der ikke være nogen udeståender: Alle regninger skal være betalt, og alle beløb til boet skal være indgået, ligesom alt i boet skal være solgt eller overtaget af arvingerne.


15 måneder

Boopgørelsen skal senest være afleveret til skifteretten 15 måneder efter dødsfaldet. det betyder, at man har yderligere 3 måneder (efter de 12 måneder) til at udfylde og indsende boopgørelsen.



Er alt i boet ikke afviklet/solgt, og kan boet ikke gøres op inden de 12 måneder?

Ring og få vejledning om den situation.


Er du i tvivl om noget?


Hvis du er i tvivl om hvorvidt tilbuddet er relevant for dig, om jeg kan hjælpe dig i mål

eller har andre spørgsmål, så bare ring til mig på tlf. 40 41 08 16 - så taler vi om det.

Det koster ikke noget at få en samtale om din situation.